Life, valentinsdag og civelstatus

Heeey guys! <3

Jeg håber at i har det godt og i er kommet godt ind i det nye år. Jeg beklager at jeg ikke har lavet blogindlæg i lang tid. Det er noget som jeg vil gøre mere af i år og som jeg hænger mig selv op på!

Der kommer et nyt blogindlæg snart, en life-Update. Som handler omkring livet og månederne efter loveisland, sjovt nok, haha. Så der går jeg mere i dybden omkring hele life situationen, fra da vi kom hjem til nu.

Lige nu arbejder jeg en del, så fokusere jeg lidt på Instagram og samarbejder. Men vil gerne fokusere og ligge mere tid i det, samt bloggen, end jeg har gjort har haft gjort. Det er et af mine “mål” år.

Jeg vil gerne fokusere meget mere på mode, træning og livsstil, både på mine sociale medier og her på bloggen. Så det håber jeg at i følge med i og i er altid velkommen til at komme med forslag til hvad vi gerne vi vil se og høre om. På min Instagram:

 

Nåå!

Vi hopper videre over til valentinsdag. Jeg var på arbejde til klokken 15:00 og Kasper var hos mig, da han har fri fra arbejde lige pt. Han havde sagt til mig at han skulle til fodbold og jeg tænkte “Jaja, det skal han da bare have lov til” – For han har måtte aflyse det en del gange. Selvom jeg selvfølgelig ville blive glad for at tage ud og spise, så synes jeg heller ikke at det er en nødvendighed på Valentinsday!

Jeg håbede dog på at han måske bare lige ville hve skrevet et kort, købt en enkelt rose eller bare en chokolade til 20 kr!

Bare så man ved at han har tænkt på en, det er tanken der tæller efter min mening! Jeg kommer så hjem og Kasper sidder og spiller PlayStation og det roder i hele stuen. Jeg opdager hurtigt at han ikke har lagt en enkelt rose,  skrevet en kort eller gjort en eller anden sød gestus. Som tiden går, kan jeg regne ud at det ikke kommer til at ske og jeg har svært ved at skjule min skuffelse..

Jeg har generelt svært ved at skjule mine føelser, så jeg har derfor også rigtig svært ved at skjule hvis noget går mig på, hvis jeg er trist eller skuffet. Så hvis jeg f.eks. er vred på dig, “Don’t worry, you’ll know” Hahah..

Kasper opfangede jo selvfølgelig at jeg var lidt stille og skuffet. Jeg fortalte som, at jeg måske bare havde håbet han havde skrevet et lille kort og lagt, eller købt en enkelt rose, så var jeg blevet lykkelig.

Kasper begyndte at grine af mig og jeg blev så vred, en ting var at han ikke havde gjort noget, man han skulle fandme ikke sidde der og grine af mig. Jeg spurgte ham hvad der var så sjovt ved det, men han sagde bare at han ikke kunne forklare det. Da vi snakkede blev han ved med at grine af mig, så jeg blev reg hidsig og gik ind i soveværelset. Jeg tror at mange kender til at man kan blive så hidsig hvis nogen står og griner af en, når man er vred og seriøs.

Min mor og min Svigerinde, havde spurgt mig om vi skulle spise sammen, nogen dage forinden. Da min papfar og bror åbenbart skulle være udenbys. Så jeg begyndte at gøre mig klar til det. Da jeg skulle afsted gad jeg knap nok sige farvel til Kasper, fordi han blev ved med at grine af mig.

Jeg sad så der på resultanten med min mor som havde hentet mig i lidt halv dårligt humør, med Valentinspar overalt omkring os. Min Svigerinde var forsinket, men jeg tænkte ikke videre over det. Et kvarters tid senere kunne jeg pludselig høre en kendt stemme sige “må jeg sidde her?”

Jeg kigger op også står Kasper der i pænt tøj, med en stor buket blomster og chokolade. Jeg ved ikke rigtig hvad skal gøre af mig selv, så jeg dækker mine hænder med min ansigt og griner. Jeg blev lidt flov over jeg havde været irriteret, nu hvor det hele går op for mig.. akavet..

Kasper siger tak for hjælpen til min grinede mor som rejser sig og smutter hjem igen. Btw så tak til min mor, som var helt på med Kaspers plan. At hun gider køre hen til mig, hente mig og sidde med mig på en resultant i 15-20 minutter, for så at tage hjem igen.

Senere på aftnen siger Kasper “nu gider jeg ikke være din “flirt” længere. Så vil du være min kæreste?”

Og mit svar var selvfølgelig nej…

Ej, det var selvfølgelig ja og jeg syntes det var så sødt og betænksomt gjort!

Vi har jo været kærester på en måde, bare ikke officielt, vi har jo opført os som kærester. Men grundet det, at det har været hårdt for os at komme hjem, har vi heller ikke forhastes os med en titel. Derudover har Kasper ville spørger mig på valentinsday i en del tid og vidste enlig godt at han ventede på et godt tidspunkt, det har han hentydet til før. Men det har været hårdt for vores forhold, at komme hjem, det vil jeg slet ikke lægge skjul på og vi har haft en del kampe. Men vi har alligevel holdt fast, trods vores nedture og forskelligheder.

For trods alt det, så går vi rigtigt godt i spænd og vi har det sjovt sammen. Lige siden vi lærte hinanden ordenligt at kende på loveisland, har vi haft en helt naturlig og stor tryghed i hinanden.

Jeg ved udemærket godt at folk ikke ligefrem regnede med at vi var et af de par som ville blive sammen. Nu har vi jo også været rimelig private og sådan tror jeg enlig bare at vi begge er, vi behøver ikke dele ud og vise frem at er sammen konstant. Efter vi kom hjem, har vi også begge haft behov for at falde ned, komme ind i rutiner  igen og se om vi fungerede sammen herhjemme uden at hele omverden stadigvæk fulgte med.

Xo Jose