Q & A – Kaspers og mit breakup, min største frygt, min opvækst?

Heeeey guys <3

Jeg har på min instagram fornylig gjort sådan at mine følgere kunne stille mig nogle spørgsmål, som jeg så svare på her. Resten af indlægget giver vist sig selv, så jeg tænker at vi bare går lige til det. Jeg har valgt 8 forskellige spørgsmål/ 8 kategorier og de går alle sammen igen faktisk, altså de er blevet stillet flere gange, på forskellige måder. Jeg har altså valgt at svare på de mest “populære” spørgsmål. Så scroll ned hvis du vil se hvilke spørgsmål jeg har fået og mine svar til dem.

Hvis nogen af jer har bestemte ønsker eller ideer til fremtidige indlæg, så i er mere end velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet nedenfor eller på min instagram “josefinevon_”

 

 

 

1) Hvad spiser du typisk på en dag? 

Det er meget forskelligt og det kommer helt an på om jeg er inde i nogen gode rutiner… haha.

Nogen uger, spiser jeg lidt slik eller kage hver dag, der kan også være uger hvor slet ikke rør det!

Generelt, spiser jeg meget kylling og salat, masser af edemamme bønner, kidney bønner, sorte bønner, you name it! Det handler også om at spise de grøntsager som er glad for, der ingen grund til at tvinge sig selv til at spise brocoli hvis man ikke han fordrage det! Derudover, spiser jeg en del havergryn, knækbrød, søde kartfoler, frugt, hakket oksekød, laks og æg.

2) Hvordan var din opvækst/barndom? 

Fra 0-10 år husker jeg min barndom som forholdvis god. Jeg er opvokset på sydfyd og har det meste af min barndom boedet på Tåsinge. Jeg elskede det hus og område vi boede i, lige ned til vandet. Vi havde en stor have og selvom jeg var en rigtig lille prinsesse, som fik en makeupkuffert fyldt med rigtig makeup stoppet i hovedet som 3 årig. Hahah, ja den er nu rigtig nok, fik den af min moster som var kosmetolog og elskede den! Men ligeså prinsset som jeg nu var, ligeså drenget har altid været. Jeg gik til sport, elskede at være udenfor, blive beskidt og køre rundt på min lille frihjulstræker. Jeg elskede alt der kunne køre! og havde virkelig benzin i blodet, min far tog mig engang imellem med ud på nogen baner, hvor jeg kunne give den gas.

Jeg har en storebror som er lige knap 6 år ældre end mig, vi har altid haft det godt sammen, selvom vi  til tider havde lyst til at slå hinanden ihjel, men det er vel ægte søskendekærlighed ikke?

I den tid har jeg virkelig ikke manglet noget, hverken kærlighedsmæssigt eller materielt. Jeg kan nok ikke komme uden om, at jeg virkelig var forkælet i den periode. Men mine forældre har altid lært mig at sætte pris på alt! De kunne pakke en banan ind i et stykke gavepapir, bare det at noget var pakket ind, så blev jeg glad haha.

Jeg var et MEGET følsomt barn og har også fået at vide af en psykolog at jeg nok var særlig sensitiv. Jeg havde let til tåre, ikke hvis jeg slog mig, men bare hvis jeg fik lidt skæld ud, hvis jeg mistede en af mine ting, hvis en krappe døede så græd jeg… (Dyremenneske lige fra fødsel af haha) Det giver enlig god mening, for jeg har altid overtænkt alt, bemærket og suget alle indtryk, andres følelser og stemninger til mig.

Nu tænker i nok, hvorfor skriver hun 0-10 år kun? Det ikke ment som i at resten af min opvækst har været forfærdelig! Men da jeg var 11 år, blev mine forældre skilt og det tog rigtig hårdt på mig. Det blev mildest talt ikke ligefrem håndteret særlig godt af dem.. Den lille trygge bobbel man har levet i blev pludseligt smadret, jeg så hvor dårligt mine forældre havde det med hinanden, at det ikke kunne finde ud af kommunikere sammen om skilsmissen. Vi skulle flytte fra mit barndomshjem, i en lejlighed ind til byen. Min hund som jeg har haft så længe jeg kan huske blev taget væk fra mig og det næsten for mig dengang som at miste et familiemedlem. Jeg oplevede for første gang dødsfald i min familie, jeg havde slet ikke skulle forholde mig til døden før. Min morfar som jeg var meget tæt på døede desværre pludseligt kort tid efter mine forældre blev skilt. Nogen måneder efter det døede min farmor. Jeg har altid været meget morspige også farspige, men havde nok mest tryghed i min mor. Så det var svært for mig at skulle til at være hos min far i længere tid og det var min far ikke god til at håndtere og mit forhold til ham blev dårligere.

Jeg fik det faktisk så skidt, at jeg udviklede en form for angst, seperationsangst mener jeg det var og tvangstanker. Jeg var så bange for at miste min mor og at hun ville dø når jeg var væk fra hende. Jeg får en klump i maven når jeg tænker på det, for jeg husker bare en så 11-13 årige Josefine, som ulykkelig, stresset og i et kæmpe kakos. Jeg kom til psykolog skal det lige siges i en kort periode, men slet ikke nok og jeg skjulte også meget det med de tanker jeg havde, for det jo ikke rigtig noget en 11-12 årig forstår.

Så har min bror og jeg grundet nogen ting, ikke haft kontakt med min far i nogen af vores teenage år og tager jo selvfølgelig  hårdt på en..

Bare at sidde og skrive det her og vide at alle kan læse det, er enormt grænseoverskridende for mig.

Men jeg fortæller det her, fordi jeg synes det er vigtigt at skrive og tale om sådan nogen ting som kan være tabuer. Jeg har ikke lyst til at lyve og sige jeg har haft en nem opvækst og kun fortælle om de gode år, for jeg har fået nogen slag på vejen, som har også har haft konsekvenser i starten af mine voksen år.

Folk skal absolut ikke får medlidenhed med mig! det har været med til at gøre hvilken person jeg er idag, jeg har det godt og jeg taknemlige for alle de gode år og minder jeg har fået! Der sidder trods alt mennesker, som ikke desværre ikke kan sige at de har haft nogen gode barndoms år og som har været meget værre igennem! Personligt føler jeg bare det er SÅ vigtigt at sætte fokus og bryde tabuer, omkring angst, stress, skilsmisser og ligende. Hvis der sidder nogen og læser med, som kan få bare en lille smule det og ikke føler de er alene, så er jeg glad!

 

Vi tager lige et kraftigt emne spring og hopper over i noget andet.

 

3) Yndlings makeup mærker?

Åhhh den er svær! For jeg har nok mere favoritter for mange forskellige makeup mærker og jeg har en del makeup, vil nogen nok mene hahah.

Hvis jeg skal tænke drug-stor (budget venligt) vil jeg helt klart sige Maybeline, Nyx og Morphe!

Hvis jeg skal tænke “mærke” brands (højere prisklasse) Vil jeg sige, Dior, MAC, Too faced og Huda Beauty.

 

4) Du sagde jo i “livet efter loveisland”, at Kasper ikke var din type, hvorfor så holde fast?

Nogen gange så bliver jeg altså lidt træt… Can anyone feel me?

Ja. Men man kan jo så også se at vi har det godt sammen i det afsnit. Jeg snakker kort om det, fordi jeg får et spørgsmål omkring det, FORDI at jeg netop har nævnt det nede på Love Island i starten af programmet.. Nu kan man jo godt få følelser og have god kemi med en person som ikke lige er ens generelle type. Ting ændre sig. Det skete jo med flere af de par som der har været, igennem LL og det jo også lige præcis noget af det som programmet handler om. Rasmus var jo f.eks. jo heller ikke Olivas type.

 

5) Tænker du så på at finde din fremtidige mand nu her?

Nej det gør jeg ikke. Man ved jo selvfølgelig aldrig hvad fremtiden bringer. Men jeg er rimelig sikker på at jeg kommer til at være lidt opgivende med the real love haha..

Jeg er også bare måske lidt for god til at køre min egen rutine og være single når jeg er blevet van til det igen efter et breakup.. Mine veninder vil nok mene at jeg ikke gør noget som helst for det selv.. Nu må vi se..

Jeg har i hvertfald ikke travlt lige nu med at finde noget seriøst.

 

6) Hvad er du bange for? 

Jeg har højdeskræk, det har jeg faktisk nævnt før i mit første blogindlæg. Det jeg er mest bange for i forbindelse med højder, er at flyve. Bare tanken om at flyve, kan gøre mig skidt til pas og få lidt angst op i mig!

Det rigtig upraktisk at have det sådan, når man elsker at rejse..

 

7) Hvorfor slog dig og Kasper op?

Jeg svare enlig kun på dette, grundet at der har været nogen ret missvissende og uenige udtagelser til medierne og jeg blevet bombet med beskeder.

Forrige søndag aften ringede jeg til Kasper snakkede med ham og sagde at jeg ikke kunne mere.

Vi fungerede ikke, vi diskuterede meget og jeg tror ikke at hverken han eller jeg selv følte at vi var på bølgelænge omkring hvordan man er og hvad der er vigtigt i et forhold. Kasper er nok et sted i sit liv hvor han ikke helt ved hvad han vil og er ikke van til at være i et  “voksent” forhold, han har jo heller ikke været forelsket før mig og dette er ikke negativt ment overhovedet. Dermed heller ikke sagt at han ikke vidste om han havde lyst til at være sammen med mig! Jeg er ikke i tvivl om hans følelser for mig. Men det ene øjeblik ville han gerne flytte ind hos mig nogen måneder det andet øjeblik ville han ikke alligevel. Det kan jeg ikke være i personligt ikke være i.

En deal breaker for mig var at vi så hinanden nogen timer 1-2 gange om ugen, typisk om aftnen hvor så skulle i seng tideligt og tideligt op morgnen efter. Så det var sjældent at vi faktisk havde en hel dag sammen. I de 3,5 måneder vi har været hjemme fra LL, har vi ikke engang haft 1 weekend sammen. Taget i betagtning af at vi begge bor på Fyn og forholdsvis tæt på hinanden. Så fungerede det ikke for mig mere, vi var ikke rigtig en del af hinandens hverdag.

Derudover ville Kasper rigtig gerne flytte ud om noget tid og bo sammen med en ven i mindst et 1 år, hvilket også er fair. Men det gjorde så bare at vi ikke ville kunne flytte sammen før om 14-17 måneder. Da vi havde haft flere snakke om at flytte sammen hen mod sommeren, kom det som lidt af en overaskelse for mig. Det gik bare ikke bedre mellem os, vi så ikke hinanden mere og vi følte begge to at vi havde fået et meget hade/elske forhold til hinanden. Alt dette oven i at jeg nu vidste at vi ikke ville komme til at bo sammen og have en hverdag sammen før om lang tid, det kunne jeg bare ikke. Der vidste jeg at der var tid til at give slip..

Vi var nok bare ikke et godt match, når det kom til timing, hverdagen herhjemme og fremtiden og det skabte mange kontroverser imellem os..

Men derfor holder vi stadig rigtig meget af hinanden, vi har trods alt fået et helt specielt bånd sammen. Jeg har intet ondt at sige om Kasper. Jeg er så glad for de minder vi har fået sammen både i Love island og hjemme i Danmark. Jeg ønsker ham kun alt det bedste fremover.

Jeg vil gerne frabede mig flere kommentarer og spørgsmål omkring Kasper og jeg, det er i hvertfald spild af tid, da jeg ikke kommer til at svare eller udbyde mere.

 

8) Har du tænkt dig at lave mere reality senere? 

Jeg er meget åben for at lave mere TV og det er noget som finder sjovt og interessant. Jeg heller aldrig troet at JEG som person ville nyde at lave TV og ligefrem savne det. Jeg er faktisk blevet tilbudt flere forskellige programmer. Men det har været noget som ikke har kunne lade sig gøre for mig pågældende tidspunkter eller hvor tingene ikke lige har kunne gå op i en højere enhed desværre.

Det skal også være noget jeg kan se mig selv i og noget jeg har lyst til at lave. Det også derfor jeg ikke bare har sagt ja til alt.